H. Gylling Folkmann, som han valgte at kalde sig, fotograferet af C.F. Buchhave ca. 1920 |
Om Gylling Folkmanns forretning: Hans Peter Gylling Folkmann Efter Chr. F. Jensen købte Søbæksgården begyndte han at udstykke matrikel 15 og sælge grunde til nybyggeri. Det betød, at Jyderup fik tilflytning af flere forretningsdrivende og håndværkere, men med den klausul, den driftige købmand havde lagt på matriklen, betød det også, at stationsbyen fortsat kun havde en købmandshandel. Kun købmand Peter Julius Rønne i kirkebyen gav ham konkurrence - dog kun til en ung kommis ansat i hans købmandsgård besluttede sig for, at der skulle ændres på dette forhold. Hans navn var Hans Peter Gylling Folkmann, og da han først fik mulighed for at realisere sine drømme, skulle familien Folkmann vise sig at få lige så stor betydning for Jyderups udvikling som familien Jensen1 |
Billederne af Gylling Folkmanns købmandsgård | har årstal omkring 1907 | 1970, 8. juni - KF, side 6; Det gamle falder (Gylling-Folkmann) Intet tilbage af Hans Peter Gylling Folkmanns gamle butik, men bag ved bygges løs på det nye butikstorv |
1957; Det var i går 50 år siden isenkræmmer Hans Peter Folkmann etablerede sig som selvstændig forretningsmand i Jyderup (1907) og dermed grundlaget den virksomhed, der skulle blive ret omfattende. Den 7. december 1956 døde Hans Peter Gylling Folkmann, og den 17. marts 1956 hans hustru. Sønnen Hans Gylling Folkmann, der både fører navn og traditioner videre havde ønsket, at dagen skulle passere stilfærdigt, men alligevel sivede nyheden ud, og mange hædersbeviser strømmede ind Dagen indledtes smukt med et besøg på familiegravstedet, hvor en krans blev nedlagt. Ved hjemkomsten samlede Hans Gylling Folkmann sit personale i kontoret og fortalte her i korte træk om de 50 år og lidt om den tid, der gik forud. Forretningens grundlægger Hans Peter Gylling Folkmann, havde en meget udpræget slægtsfølelse og holdt af at fortælle om sin samhørighed med de forfædre, som han havde arvet alle gode egenskaber fra. Stamfaderen var Herred-høvding og kongsbonde på Bornholm, og for 80 år siden kom dennes søn Hans Peter Gyling Folkmann til Jyderup, hvor han fik stor betydning for byens vækst og trivsel. Hans Gylling Folkmann fik det ikke mindre. Hans indsigt og sikre forretningstalent, parret med udpræget organisations evne, fik ikke lov til blot at udfoldes indenfor hans egen virksomheds rammer. Byen og hele to sogne gjorde flittigt brug af hans evner, men først og sidst var det dog virksomhedens fremgang, der lå ham på sinde, det var hans livsværk, og derfor var det ham en dyb tilfredsstillelse, da Hans Peter Gylling Folkmann for ca. 14 år siden blev kompagnon, således at fremtiden for virksomheden var i de bedste hænder. Hans Peter Gylling Folkmann, som nu er eneindehaver af forretningen er i besiddelse af samme idealisme som sin far, der var hans ideal, og hvis livsgerning har dyb respekt for og pietetsfølelse værner om. Man tør derfor roligt tro på forretningens forsat vækst ud i fremtiden2 |
1957, 1. aug.; Tyve stjal tobak for 3400 kr.
Og to jagtgeværer til 1300 kr. forsvundet ved indbrud i nat hos isenkræmmer Gylling Folkmann12 1962, September; 86 genfundne pokaler Jyderup skytte-, gymnastik- og idrætsforening fik stort udbytte af en efterlysning for nogen tid siden af foreningens pokaler og præmier. Alle pokaler, præmier og billeder er udstillet i isenkræmmer H. Gylling-Folkmanns forretning, således, at alle kan få lejlighed til at se arrangementet. |
Sammen med disse fik man endvidere en del morsomme gamle billeder bl.a. et af Kricket holdet fra 1904 m.fl.
Nederste række ses fra v.: Aage Thomsen, Ejner Folkmann, Ludvig Jacobsen og Hans Gylling Folkmann11 | Billede Kriket JSG&I |
1965 november; Gammelt viger for nyt Den gamle købmandsgård på H.P. Folkmannsvej i Jyderup, der blev opført omrkring århundredskiftet, må nu vige pladsen for et moderne supermarked, som skal stå færdigt til foråret. Nedrivningen, der skal ske i to etaper, begynder i dag. I første omgang fjernes grovvareafdelingen med det tværgående kornlager (midt i billedet), og når dette er sket, kan selve byggeriet af supermarkedet tage sin begyndelse. Når den første afdeling af nybyggeriet er opført, kommer turen til de resterende forretningsbygninger, samtidig med at kolonialafdelingen flytter ind i de nye bygniger, således at der ikke bliver tale om at lukke forretningen i den tid, byggeriet står på. Leif Olsen, der står for opførelsen af det nye supermarked, der bliver på omkring 400 kvadratmeter, og som anslås at ville koste et millionbeløb. Leif Olsen overtog forretningen 1. november efter Brdr. Petersen, som for syv år siden købte forretningen af købmand Harry Gundersen. Bygherren var den kendt Jyderup købmand H.P. Folkmann6 |
1970, Kalundborg Folkeblad 8. juni 1970, side 6; Det gamle falder - nyt skyder op |
1971, 25. maj – KF, side 7; Gylling Folkmann på studierejse Isenkræmmer H. Gylling-Folkmann, "Gyllinghus", Jyderup, deltager i denne uge, sammen med isenkræmmerkolleger fra hele landet i en studierejse til Berlin og Leipzig. Blandt andet besøges porcelænsfabrikkerne for "Jena" og "Kahla" produktionen og der ses på de sidste nyheder såvel i Berlin og Østberlin, som i Leipzig. Studierejsen er arrangeret af isenkræmmer sammenslutningen "Imerco" og varer hele ugen8 1971, 27. maj – KF, side 6; Forretningsudvidelse Gylling Folkmann Isenkræmmer H. Gylling-Folkmann, "Gyllinghus", Jyderup, Skarridsøgade Nyvej, hvis kendte og ansete forretning blev oprettet i 1908 af faderen isenkræmmer H. Gylling-Folkmann og flere gange er blevet væsentligt udvidet, er nu ved at få foretaget en endnu større og omfattende udvidelse, som, når den er tilendebragt, vil gøre forretningen til en af de største og mest alsidige på egnen, indenfor denne branche. Porcelæns- og gaveafdelingen vil blive flyttet ind i tilstødende lejede lokaler på Nyvej 4, hvor tidligere fru blikkenslagermester Sørensen senior, havde gaveshop. Dette vil bl.a. betyde, at afdelingerne for isenkram, køkkenudstyr og sportsafdeling kan blive betydeligt udvidet og i lettere overskuelige arrangementer. Det medfører naturligvis også, at der kan, blive endnu større udvalg i de respektive afdelinger. Som nævnt i går, er isenkræmmer Gylling-Folkmann netop i disse dage på besøg i Berlin - øst og vest - og i Leipzig, hvor forskellige fabrikker foreviser nyheder. Isenkramafdelingen har også stadig nye specialvarer af mange slags produktioner, at byde på, og det bliver der nu endnu bedre muligheder for at vise. Udstillingsbygning. Udover udstillingerne mod Skarridsøgade og Nyvej, er der også blikfang mod Sølystvej, hvor en ny udstillingsbygning for have- og campingudstyr for nylig er blevet indviet. Denne udvidelse har muliggjort, at alle nyheder indenfor de nævnte genrer nu kan vises kunderne og afdelingen, der tidligere var en mere beskeden haveudstilling, er allerede blevet en succes. Den sidste udvidelse, såvel mod Nyvej, som i den gamle del af forretningen, vil man - med velvilje fra håndværkerne - fremskynde mest muligt, og i øvrigt vil der være åbent som hidtil i alle afdelinger9 1975 Kalundborg Folkeblad januar 1975, side 7; Indbrud hos H. Gylling-Folkmann Natten til lørdag har der været indbrud hos isenkræmmer H. Gylling-Folkmann i Jyderup. Fra gårdsiden har man tiltvunget sig afgang til glasafdelingen og dermed hele forretningen, og vekselpengene i de to kasseapparater er stjålet. Videre er der stjålet seks stk. luftpistoler og luftgeværer til en værdi af omkring 1000 kr. I nabogården hos blikkenslager Hans Sørensen er der forsøgt stjålet en bil, idet man har fået brækket dørene op, men ikke kunnet starte bilen. Videre har der været indbrud hos Shell forhandler Kaj Hansen, Holbækvej i Jyderup, her har man ligeledes knust en rude og der er stjålet en Hella projektor7 Hans Gylling Folkmann Kgl. porcelæn på Kollegiet |
Julius Folkmann R.
Julius Folkmann3 (1864-1948)4 Jyderup Mørkøv Avis fra marts 1896 annoncerer imidlertid for Folkmanns fotografiske atelier. Så historien er måske en anden. I hvert fald fortale Hans Folkmann senere, at H.P. Folkmanns søster, Kirstine Folkmann havde atelier i en træhytte i skovkanten Et atelier, som hun formodentlig bestyrede for broderen Doris Julius Folkmann. Han blev født i 1864, men i modsætning til brødrene Hans Peter og Jens var han ikke interesseret i handel og håndværk. Han rettede sin interesse mod det billedkunstneriske udtryk, men selvom han fik en uddannelse som kunstmaler var det dog først og fremmest som fotograf, han kom til at gøre sig bemærket. Allerede i 1887 etablerede han fotoatelier i Østergade i København, men flyttede i 1894 til Odense, hvor hans speciale blev genre- og landskabsfotografier. Hans billeder vandt stor udbredelse gennem reproduktioner i bl.a. Illustreret Tidende og illustreret Familie Journal. Via søsteren fik han så - formodentlig allerede 1896 - atelier i Jyderup i Clara Hjorths træhytte, men kun indtil 1906, hvor urmager Hejlesen købte grunde, som atelieret lå på, og opførte sin ejendom på stedet. Så Julius Folkmanns engagement i Jyderup var i modsætning til brødrene kortvarigt, men mindre Kirstine Folkmann fandt andre lokaler til atelieret. I hvert fald eksisterede der i en periode efter 1907 et Atelier Skarridsø Jyderup, hvor Hans Gylling Folkmann - har ladet sig fotograferet sammen med hustruen Mille og datteren Kaja i 1909. Om det er Kirstine Folkmanns atelier, som hun har haft i gang ved siden af en broderiforretning, har ikke været muligt at opklare. I 1910 returnerede Julius Folkmann til København, hvor han etablerede atelier i Frederiksberggade. Her slog han sit navn fast som portrætfotograf, hvor han kunstnerisk var på niveau med bl.a. Peter Elfelt 1912-13 prøvede han desuden kræfter med filmmediet som fotograf på stumfilm produceret af Det Skandinavisk-Russiske Handelshus, Det blå blod, Hånden der griber og De dødes ø. Fra 1912-21 var Julius Folkmann næstformand og fra 1921-40 formand i Dansk Fotografisk Forening, ligesom han virkede som formand for foreningens fagskole i perioderne 1916-21 og 1934-443 | Julius Folkmann |
Julius Folkmann; Den store danske.dk aug 2013 24.12.1864- 29.1.1948, fotograf. Født i Rønne, død i Holte, begravet Søllerød kgd. F. der oprindelig var uddannet som kunstmaler – 1890 udstillede han på Charlottenborg -grundlagde 1887 et fotografisk atelier i Kbh. 1894 flyttede han til Odense hvor han blev medlem af bestyrelsen for Fyns fotografiske forening. Mens han boede her beskæftigede han sig som fotograf meget med genre- og landskabsbilleder. Ved dette arbejde kom hans kunstneriske sans og uddannelse ham i høj grad til nytte, og hans billeder vandt stor udbredelse gennem reproduktioner i Frem, Illustreret Tidende, Illustreret Familie-Journal, Hver 8. Dag, Die weite Welt og Die Woche. 1910 vendte han tilbage til hovedstaden og blev her en søgt portrætfotograf. Hans portrætter udmærker sig ved naturligt liv og ved hans særlige bestræbelser for at gengive det der er karakteristisk for den enkelte person. På de tillidsposter der blev betroet F. har han været meget virksom for sin stands interesser og for dens højnelse. 1912 kom han ind i bestyrelsen for den 1879 stiftede Dansk fotografisk forening; allerede n.å. blev han næstformand, og 1921 blev han formand (han blev først valgt ved generalforsamlingen 1922, men tiltrådte 1921 efter J. Hauerslevs død) og beholdt denne post til 1940. F. havde væsentlig del i oprettelsen af foreningens fagskole, og han var formand for den fra dens stiftelse 1916 indtil han overtog formandsstillingen i landsforeningen. 1934, efter N. Chr. Bangs død, blev F. atter formand for fagskolen og ledede den til 1944. Ved F.s 70 års fødselsdag udnævnte Dansk fotografisk forening ham til æresmedlem. I forvejen indtog han samme stilling i de norske og svenske fotografers landsforening. Familie Forældre: møller Hans Peter F. (1828-1918) og Cecilie Holm (1824-1908). Gift 1. gang 26.9.1890 i Kbh. (Johs.) med Hilda Andersson, født 16.8.1862 i Bosjö kloster, Skåne, død 12.12.1928 i Holte, d. af gårdejer Anders A. og Sophia Sjönström. Gift 2. gang 23.11.1936 i Søllerød med Anna Matilda Anderberg, født 6.2.1894 i Börringe, Skåne, d. af landmand Anders Anderson A. og Maria Sofia Fogelberg (født 1864). Udnævnelser Tildelt Ridderkorset i 1923 Ikonografi Mal. af Sichelkow, 1905. Selvportr. 1906. Foto. Bibliografi J.F. i Dansk fotografisk t., nov.1914. – Carl E. Aagaard sst. febr.1913. A. M. Lynged sst. dec. 1944. Bj. Bendorff sst. febr.1948 (m. fejlagtig dødsdato). Hans Waaga i Amatørfotografen, april 1912. – Levnedsberetning i ordenskapitlet5 |
Jens Folkmann og hustru Ida Helene Johansdatter | Lørdag eftermiddag begraves fhv. snedkermester Jens Folkmann, Håndværkerstiftelser, Jyderup på Jyderup kirkegård. Kirken var smukt pyntet med blomster og grønt til den forudgående højtidelighed. En mængde kranse, deriblandt signerede fra læger og sygeplejersker på Tuberkulosestationen i Holbæk. Jyderup Håndværker- og Handelsforening og familie i Sverige, var sendt til båren, og de fleste af kirkens stoleplader var besat af et følge af slægt og venner.
Sognepræst Emil Sørensen talte ved båren om livets to virkeligheder; Vi er ikke alene, og vi er altid på vej mod døden. Det er de to problemer, som Jesus selv har givet løsninger på. Du skal elske din næste og tro på Jesus Kristus Præsten omtalte Jens Folkmann som et menneske med et åbent hjerte og sind for livet. Han ejede et venligt lune, som han bevarede til det sidste, og han havde det barnlige sind, som kan glædes ved noget og glædes ved andres glæde. Jens Folkmann var vel den sidste af de gamle pionerer i Jyderup by, og han var blevet brugt til meget, som en god og solid håndværker og som festarrangør. Han kunne lide at feste, men der var altid alvor bag. Rolig og stille sov han ind i døden. Han lyttede efter og hørte Herrens ord, og han troede på det. Ved graven takkede sønnen møbelgrosserer Carl Johan Folkmann, Odense5 |
(Jens er far til elever på Jyderup Realskole):Jyderup Kirkebog 1950-63, opslag 275 nr. 8; født i Rønne 1861 søn af møller Hans Peter Folkmann og hustru Cecilie Kirstine Holm, afdøde ægtefælle Ida Helene Johannesdatter (død 4/7.1949)
Følgende af Jens Folkmanns børn ses på Jyderup Realskole: (2 sønner og to døtrea) Agnete Folkmann III M 1921, jk 1918-27 opslag 143 nr. 16 konfirmeret 2. oktober 1921 Helen Folkmann: Ses 1912/13 I Mellemskoleklasse - Konfirmeret 11. april 1915 Kirkebog Jyderup 1905-1917 opslag 197, nr. 3 1961, Kalundborg Folkeblad 11. januar 1961, side 3; 60 år Helene Folkmann Frk. Helene Folkmann, Lindevej 20, Jyderup, fylder torsdag den 12. januar 1961, 60 år. Frk. Folkmann havde i mange år ansættelse i herskabshjem i København og var værdsat som et dygtigt og pligtopfyldende menneske. Senere tog hun hjem til Jyderup for at pleje forældrene, snedkermester Jens Folkmann og hustru. Forældrene blev begge over de 90 år, og frk. Folkmann var enestående opofrende, kærlig og uselvisk i sin omsorg for dem. Det har for frøken Folkmann altid været en lov at tænke først på at glæde andre, og dette i forbindelse med hendes mange andre gode karakteregenskaber har bevirket, at hun har vundet mange gode venner, der holder af hende og er glade for hendes venskab. I årene efter forældrenes død har andre nydt godt af frk. Folkmanns hjælpsomhed, og hun er forblevet i den by, hvor hun har samlet de fleste og bedste minder10 |